Restaurant Futten


Restaurant Futten har eksisteret som restauration siden 1944 – men Futtens historie går helt tilbage til 1761. Det traditionsrige sted har været en markant del af Blokhus som garant for hyggelig stemning og en god historie. Her kan du nyde en klassisk Fut Frokost serveret med et glas snaps – og mange andre lækre retter.

Vi har åbent fra 11-21 365 dage om året og sørger altid for stemning og hygge på et højt plan. Her får du et godt måltid mad med venlig betjening i god atmosfære. Vi har åbent for selskaber og andre arrangementer.

Futten er placeret på Høkervej 2 i Blokhus i et stråtækt bindingsværkshus med den maritime grundtone i behold.

Restaurant Futtens menu

Vi serverer god, klassisk mad som du kender den, med respekt for traditionerne. På Restaurant Futten får du vores frokostbuffet, kendt som Fut Frokost, med fisk og lunt samt dagens dessert. Vi har også klassiske frokostretter a la carte.
Middagsretterne serveres a la carte, og vi tilbyder altid årstidens menu med lækre retter baseret på årstidens ingredienser.
Flere af retterne retter serveres også glutenfrit – se menukortet eller spørg vores hjælpsomme betjening.

Egen vinkælder

Hos Futten har vi egen vinkælder med en god samling af delikate vine, hvis selskabet ønsker noget særligt til maden. Som noget helt særligt kan du få 6 liters imperial vine til den festlige aften. Spørg efter anbefalinger, så hjælper vores betjening jer gerne.

Åbent for private selskaber

Vil du holde årets fest i Blokhus’ hyggeligste omgivelser med god mad med vores venlige betjening? Futten er åben for reservation til private selskaber – vi sammensætter menuen til jeres runde fødselsdag, bryllup, konfirmation, firmafest og alle andre festlige lejligheder. Her er også mulighed for at holde mindre private selskaber, hvis I ønsker det. De historiske rammer er garanti for en hyggelig stemning. De unikke lokaler har dannet rammen om en lang række mindeværdige fester – vi glæder os til din fest bliver en del af historien. Kontakt os for at arrangere dit selskab på tlf. (+45) 98 24 82 03 eller mail: info@futten.dk

Jazz, champagnesmagning eller grisefest?

Futten byder på også på en række hyggelige arrangementer i løbet af året. Uanset om du er til jazz, champagnesmagning eller grisefest, er Restaurant Futten det rigtige sted at komme. Hold øje med vores kalender eller på Facebook for at se hvilke arrangementer, der er på vej. Husk at bestille pladser – det er på Futten, det sker!

Historien bag Restaurant Futten

Restaurant Futten har til huse i en af Blokhus hyggeligste bindingsværkshuse, og her har der været restauration under flere ejere siden 1944. Bygningen har eksisteret i mere end 250 år og var tidligere høkerens gård, hvor der blev drevet kolonialhandel i 1700-tallet. Her blev handlet med blandt andet korn, sukker og især brændevin.
En fut er en enebærsnaps – men det var også navnet på høkerens hest. Da stakkels Fut blev syg, var der altid en god undskyldning for at gå ned og se hvordan det gik hos høkeren – og smage på hans brændevin. Deraf navnet Futten.
Og så er der historien om floden, der løb fuld af snaps og alle de andre fortællinger fra Futten. Men dem må du hellere komme forbi og høre!

Velkommen til Futten!